Istandsættelse og renovering af boligen kan være en dyr affære. Beløbet løber hurtigt op, og under processen kan det føltes som om, at man smider penge ned i et gigantisk stort sort hul, hvor det bare sjældent er tilstrækkeligt. Dog er der mange fordele at hente, og når man først er færdig, og ser tilbage på processen, glemmer man hurtigt det hele, og kan nyde et flot resultat og måske endda fornyet luft i økonomien.
Igennem de seneste år har Danmark haft et historisk lavt renteniveau, hvilket gør det billigt at låne penge og værd at overveje, om det kunne være fordelagtigt at få sat boligen i stand netop nu, hvor det højest sandsynligt ikke bliver et bedre tidspunkt. En renovering af boligen kan give helt nyt liv i din bolig, og tilmed skabe merværdi. Er du en rigtig gør-det-selv-mand/kvinde, vil der tilmed være mange penge at spare på renoveringen, da du har mulighed for at optjene friværdi på din egen arbejdskraft som investering.
Fokus både ude og inde
Når du skal til at renovere, kan det være en god idé at have fokus på helheden i boligen – altså både indendørs og udendørs. Indenfor skabes det bedste fornyelsesindtryk ved renovering af de ”dyre” rum som badeværelse og køkken. Dertil kommer det visuelle udtryk i gulve, skabe, møbler, interiør m.m. Hvis du har brug for inspiration til ideer, kan du søge råd og vejledning på ekspertsider online, hvor flere passionerede mennesker skriver om tips til boligen.
Udendørs renovering af boligen skaber et godt førstehåndsindtryk. Her kan du fx give dig i kast med renovering af facade, murværk, have, lave ny terrasse og indkørsel m.m.
Ofte kan det være nødvendigt at prioritere, hvad der er mest nødvendigt at renovere, da det ikke er sikkert, at det er økonomisk realistisk at få alt ordnet. Dog er det en god idé altid at have udendørsarealer med på den ene eller anden måde, da førstehåndsindtrykket altid er afgørende, hvad enten du skal sælge eller blot vise boligen frem til venner og familie.
Nyt liv til dit hjem
En renovering af boligen giver boligen et helt nyt look og dermed nyt liv. Ofte er det tiltrængt i forhold til fornyelse, og andre gange er det en nødvendighed i forhold til at holde boligen ved lige. Det vil sikkert overraske dig, hvor lidt der skal til før, at du vil opleve at boligen får nyt liv. Det kan fx være ved at male et rum, sætte nyt tapet op, få nye møbler eller lignende. Ved at lave forbedringer vil boligen blive mere indbydende at leve i, og vise frem, og du vil automatisk selv opnå større velvære ved at opholde dig i hjemmet. Det er en stor selvtilfredsstillelse at få fornyet boligen, og kan ændre den måde du lever, og opholder dig, i forskellige rum eller arealer.
Opnå øget friværdi
En renovering af boligen vil, alt andet lige, øge værdien i boligen. Når man foretager vedligeholdelse, er der ikke altid så meget at hente på denne konto, men hvis man laver deciderede forbedringer, vil værdien af boligen stige. Her er det lige som med det visuelle udtryk, at der ikke skal, så meget til før boligen bliver mere salgbar, og dermed giver dig øget friværdi. Jo mere du selv har stået for og lavet i denne forbindelse, jo mere vil der være at hente, da din arbejdskraft tilmed repræsenterer en værdi, som du ikke har betalt for i kroner og øre til en ekstern håndværker. Det kan være en god idé at få dit realkreditinstitut til at vurdere din bolig efter en renovering, for på den måde at kunne vurdere, om det tilmed kan betale sig at omlægge lån efter en færdiganmeldt renovering.