
Kender du den følelse hvor man pludselig har lyst til at ændre alt i sit hjem? Det hele virker bare kedeligt og du trænger til noget forandring. Desværre er det ofte lidt dyrt at ændre hele ens indretning. Det er de færreste der bare pludselig køber et nyt spisebord for eksempel. Men faktisk kan du nemt give dit spisebord et nyt look ved bare at skifte dets bordben ud.
Benene kan gøre en større forskel end du tror
Det lyder måske underligt at noget så simpelt som nye bordben kan ændre et helt bords udtryk, men det er faktisk rigtig nok. For ved for eksempel at vælge nogle lidt tyndere bordben end dem du har i forvejen, vil dit bord pludselig syne meget lettere. Det vil fjerne noget af det bombastiske et tungt bord med tykke bordben har. Denne ændring kan især være god hvis rummet er lidt lille, fordi du på den måde skaber en følelse af et større rum og mere plads. Omvendt kan du også vælge at gå fra det lette til det tunge udtryk. Blander du denne fremgangsmåde med lidt mørkere tekstiler i rummet vil du kunne få en slags hyggelig hule stemning. Er det en stor spisestue du har, så kan netop denne type af brod fungerer rigtig godt.
Du kan også gå en helt anden vej. Nemlig ved at lede efter de mere skulptur agtige bordben. På denne måde kan du nærmest gøre dit spisebord til et slags kunstnerisk element i spisestuen. Det kan give din indretning den kant, du måske går og savner.
Farver og materialer kan også gøre en forskel
Noget andet du kan gøre er at overveje hvorvidt et skift i valg af materiale, som bordbenene er lavet af, vil gøre at du føler en større forandring i din indretning. Du kan skifte træbenene ud med nogle lavet af metal, eller omvendt. Dette kan tilføje enten varme eller noget industrielt til rummet.
Det kan også være at du er modig nok til måske at male bordbenene. På den måde får du virkelig skabt kontrast og et lidt drillende element i din indretning. Nogle vælger sågar at male hele bordpladen.