Det er blevet utroligt nemt at låne penge. Der kan komme en uventet udgift, eller du kan have lyst til at købe en ny telefon eller sofa. Så går du bare online og låner på få minutter de penge, du mangler.
Der er en højere rente på kviklån end på banklån, men det er nemmere at få et kviklån. Desuden er konkurrencen på lån blevet større, og derfor er renten blevet lavere.
Du kan finde mange udbydere af forbrugslån online, og ansøgningen er nem og hurtig. Måske er det netop det nemme og hurtige, der gør, at mange kommer galt af sted med kviklån. Vil du undgå det, så skal du forberede dig.
Lån til dine drømme
Du kan låne penge til mange ting med et kviklån. Faktisk er der ingen grænser, for lån-udbyderen spørger dig ikke, hvad du skal bruge pengene til. Et huslån i banken skal bruges til huskøb, men et kviklån kan du frit bruge til det, du vil. Du skal heller ikke som med et huslån stille nogen sikkerhed.
Et kviklån kan være praktisk, når der kommer en større uventet udgift. Fx hvis vaskemaskinen står af, og du er nødt til at købe en ny. Det kan også være, at du bare ikke kan vente med at få en ny computer, eller at der lige er kommet nogle super smarte sko i begrænset antal. Eller også vil du gerne ud at rejse i år og har ikke noget imod at bruge det næste stykke tid på at betale for rejsen.
Forbered dig grundigt
Når du vil tage et kviklån, bør du forberede dig først. Også selvom du har travlt, fordi regningen skal betales til tiden, eller skoene skal købes, før de bliver udsolgt. Kviklånsudbyderne går ikke din økonomi efter i sømmene, før de låner dig penge. Det skal du gøre selv.
Med god forberedelse kan du undgå, at det går galt. Men kan hurtigt blive overvældet og glemme, at der vil være en ekstra udgift i månedsvis bagefter.
Start med at se på, om du overhovedet har råd til at låne. Læg et budget, og undersøg, om du kan undvære et beløb hver måned, indtil lånet er betalt tilbage. Jo flere penge, du låner, jo større beløb skal du kunne undvære hver måned.
Overvej, hvilket beløb du har behov for at låne, og husk altid at sammenligne vilkår for kviklån. De forskellige lån har ikke samme rentesats, ÅOP og krav. Renten er vigtig, men ÅOP fortæller dig mere præcist, hvilke udgifter der vil være ved lånet. Så sammenlign altid flere lån og deres ÅOP og øvrige vilkår.