zz311

En stue er meget nødvendigt for de fleste mennesker og de fleste går da også højt op i, hvordan det er denne er indrettet. Det er nemlig primært her man modtager gæster og man vil derfor gerne have, at den er pæn at se på. 

Men det er derudover også vigtigt at tænke på at indrette den på en smart måde – især hvis man ellers har meget lidt plads i boligen! Læs med her og få nogle gode råd.

Sofa og stue

Køb en sovesofa til de overnattende gæster

Det første du skal tænke på er at købe en flot sovesofa som du nemt kan hive ud, når du får overnattende gæster. I dag kan man få sovesofaer i mange forskellige modeller og størrelser. Du behøver derfor heller ikke at lade dig nøjes og du kan sagtens finde én, som passer perfekt ind i dit hjem. 

Det er en god ide at gå ind på nettet og lede efter denne sovesofa. Her har du ofte et meget større udvalg at vælge imellem og der er derfor større sandsynlighed for, at du finder noget der passer til din boligindretning. 

Pufs og smarte opbevaringsmetoder

Derudover er det en god ide at spekulere i at købe små pufstole og -borde med hulrum indeni. Der findes også mange andre smarte opbevaringsmetoder, som du kan benytte dig af. 

Med sådanne små pufs, som man kan sidde på, så skaber du nogle ekstra siddepladser i stuen. Det er meget praktisk, hvis du på et tidspunkt holder lidt fest i boligen og derfor har mange gæster på besøg af gangen. Men samtidig giver du lidt ekstra opbevaringsplads til dig selv. Og det er jo ikke noget, som man kan få for meget af!

Stue og puf

Færre nips gør rengøring nemmere

Tænk derudover meget på hvor mange små pynte- og nipsting du egentlig har stående rundt omkring i din stue. De fleste kan godt lide at have en lille smule stående her og der. Det kan for eksempel være ting de har samlet op fra deres turer rundt om i verdenen eller måske er det gamle vaser fra afdøde mormors hus. Eller måske kunne du bare virkelig godt lide den lyserøde gris nede fra den lokale brugskunstbutik. 

Uanset hvad er det en god ide at holde det til et minimum af pyntegenstande. Det vil gøre rengøringen en hel del nemmere, fordi der ikke er så meget at støve af.