Hvis du er, som vi danskere er flest, så har du helt sikkert gået til svømning én eller flere gange i dit liv. Langt de fleste af os har nemlig obligatorisk svømning i folkeskolen, og mange af os går i en periode også til det i fritiden.
Her lærer vi de basale ting; at brystsvømme, svømme crawl og måske at dykke lidt. Vi bliver altså fortrolige med vandet, og tit synes vi også, at det er sjovt. Men her stopper bekendtskabet med vandsporten også for de flestes vedkommende.
Hvorfor er vandsport ikke oplagt?
Det er en sjov tendens i vores samfund, er det er forbundet med langt mere besvær og er langt mere usædvanligt at dyrke sportsgrene til vands end på jorden. For det er først og fremmest noget mentalt, der blokerer mange fra at komme i gang.
Det er de små ting, der gør det; tit kræver vandsport lidt mere udstyr, og det kræver lidt mere forberedelse inden og efter. Man skal også kunne lide vandet og de lidt køligere forhold, for at bryde sig om denne form for aktivitet.
Et væld af sportsmuligheder til vands
Men hvis man gider at bruge tiden på at sætte sig ind i det, så kan man faktisk få rigtig meget sjov ud af de muligheder, som vandet giver. For udover svømning er der en lang række forskellige sportsgrene, der på den ene eller den anden måde involverer vand.
For eksempel er der mange, der dyrker sejlsport på den ene eller den anden måde. Det kan være optimistjolle, kajakroning eller noget tredje. Man kan også dyrke sådan noget som vandpolo, triatlon eller kaste sig over dykningens spændende verden. Alt dette kræver udstyr, som man kan finde nemt og billigt online via sider som rygcrawl.dk.
Fordelene ved at dyrke vandsport
Ligesom med alle andre former for motion er der fordele og ulemper ved alle typer af vandsport. Og de varierer meget, alt efter hvilken, der er tale om. Men fælles for dem alle er, selvfølgelig, vandet. Og vandet er en kæmpe fordel, fordi det kan være en stærk allieret.
Når du svømmer gør vandet dig for eksempel langt lettere, end du normalt er. Det betyder, at du kan gøre andre ting med din krop, end du plejer. Når du sejler, kan vandet tage dig ud til steder, som dine ben ikke kan bære dig til. Og når du dykker, bliver du eksponeret for en helt anden verden på bunden af havet.
Sådan kommer du i gang
At komme i gang med vandsport er på mange måder ligesom at komme i gang med en hvilken som helst anden sportsgren. Det handler først og fremmest om at finde en klub, hvor man kan finde et hold eller en instruktør.
Der er mange danske vandsportsklubber rundt omkring i Danmark. De fleste byer har en eller flere svømmeklubber, og langt de fleste byer med hav har også en roklub. Når det kommer til dykning, er det lidt anderledes. Her skal man tit finde et privat firma, der kan instruere.