Skal vi virkelig have en ejeraftale i ApS’et, når vi er gode venner? Ja. Når I er venner, er der mere at tabe den dag, I ser forskelligt på selskabet.
Venskabet bærer meget i starten. Der er energi, fælles planer og en tillid, der får papirer til at virke overflødige.
Ingen tænker på, hvem der bestemmer, når I ikke er enige. Uenigheden kommer alligevel. Den handler om timer, penge og retning, og den rammer også folk, der har kendt hinanden i årevis.
Vedtægterne fra stiftelsen siger intet om jeres forhold til hinanden. Det gør selskabsloven ikke heller.
Uden en aftale står I med anparter, stemmer og en fordeling, der lignede en formalitet. En ejeraftale skriver spillereglerne ned, mens I stadig kan tale roligt om dem.
Venskab som sikkerhed
“Vi er gode venner, så vi behøver ikke noget på skrift.” Sådan lyder det tit, når to eller tre starter et anpartsselskab sammen. Tilliden skal klare det, som en aftale ellers ville klare.
Venner bliver også uenige. Det handler sjældent om store principper. Det handler om, hvem der arbejder mest, hvor mange penge der skal trækkes ud, og hvor firmaet skal hen.
Den ene vil ansætte. Den anden vil spare op. To mennesker, der kender hinanden godt, står pludselig med hver sin plan for det samme selskab.
Mange regner med, at selskabsloven dækker den situation. Det gør den ikke. Loven regulerer overordnet forholdet mellem selskabet og ejerne, ikke ejernes forhold til hinanden.
Uden en ejeraftale i ApS’et findes der ingen fælles spilleregler, når I er uenige. Hver ejer har sine anparter og sine stemmer. Resten skal du og din medejer finde ud af, mens stemningen er dårlig.
Magten kan ligge meget skævt. En ejer med 51 % kan uden ejeraftale alene udpege og styre både direktion og bestyrelse.
Den, der ejer 49 %, har måske lagt næsten halvdelen af pengene og arbejdet. Alligevel kan han eller hun stå helt uden indflydelse på, hvem der leder selskabet.
Mellem venner føles en fordeling på 51 og 49 som en formalitet. Én af jer skulle bare have lidt mere, så nogen kunne skrive under. Den lille forskel bliver afgørende den dag, I ikke længere ser ens på tingene.
En ejeraftale kan justere den magtbalance. Den beskriver, hvordan I træffer beslutninger sammen, også når I ikke er enige.
Spørgsmålet om, hvorvidt du skal have en ejeraftale, afhænger mindre af venskabet end af, hvad du har lagt i selskabet. Har du skudt penge og timer ind som medejer i et ApS, er det den indsats, aftalen beskytter.
Vedtægternes grænser
“Vi har jo vedtægter fra stiftelsen. Det dækker vel det hele.”
Det gør det ikke. Vedtægterne er selskabets grundregler, og de er offentlige. Alle kan slå dem op.
Ejeraftalen er noget andet. Den er en privat aftale mellem jer, der ejer selskabet. Den handler om jeres forhold til hinanden og ikke om selskabets forhold til omverdenen.
Ved stiftelse kommer papirerne i en fast rækkefølge. Først stiftelsesdokumentet, så vedtægterne. Ejeraftalen skrives bagefter eller samtidig, og den skal ikke registreres nogen steder.
Fordi den er privat, kan den rumme ting, I ikke ønsker at lægge frem i et offentligt dokument. Det kan være, hvem der sidder i ledelsen, og hvordan pladserne i bestyrelsen fordeles mellem ejerne.
Forkøbsret på anparter er et fast punkt. Ønsker en medejer at sælge, får de andre lov at købe først. Køberet går et skridt videre og giver ret til at købe en andens anparter i situationer, I selv har beskrevet.
Mange aftaler har også købs- og salgspligt. Den gør det bindende at købe eller sælge, når en af de aftalte situationer indtræffer.
Kursfastsættelse hører med. Uden en aftalt metode til at værdisætte anparterne bliver et salg mellem ejere let til en strid om prisen.
Til sidst kommer delingen af afkast. Udbytte er det oplagte. Arbejdsvederlag og frynsegoder skal også fordeles, særligt når kun nogle af ejerne arbejder i selskabet til daglig.
Den slags punkter står samlet i en gennemgang af ejeraftaler i anpartsselskaber, hvor emnerne er beskrevet hver for sig.
En ejeraftale er ikke lovpligtig, men den anbefales, når selskabet har flere ejere. Reglerne kan ændre sig, så tjek de aktuelle krav hos Erhvervsstyrelsen eller med en rådgiver.
Vejen ud
“Hvis en af os vil ud, sælger han bare sine anparter.” Sådan lyder det tit ved stiftelsen. I et lille ApS holder det sjældent.
Først skal der findes en køber. De andre ejere vil måske ikke købe. En udefrakommende har sjældent lyst til at blive minoritetsejer i et selskab, hvor andre bestemmer.
Uden en ejeraftale kan du derfor sidde fast med anparter, som ingen vil have.
En ejeraftale kan fastlægge vejen ud på forhånd. Den kan beskrive, hvordan man kommer af med en medejer, og hvordan prisen på anparterne fastsættes. Så skal prisen ikke forhandles midt i en konflikt.
Aftalen kan også bestemme, hvad der sker med anparterne, hvis en ejer bliver alvorligt syg eller dør. Det er en situation, de færreste vil tale om, mens alt går godt.
Indholdet afhænger af, hvordan I ejer selskabet. To partnere med 50/50 står med andre risici end en majoritetsejer og en minoritetsejer. Det gælder for eksempel, når en medarbejder køber sig ind i selskabet. En bredere ejerkreds kræver igen noget andet.
“Vi laver aftalen, når der bliver brug for den.” Så er det for sent. Aftalen bør laves så tidligt som muligt i ejerskabet, mens I stadig er enige.
Bagefter kan den ligge i skuffen. Den tages frem ved uenighed, sygdom eller dødsfald.
Den skal ikke ligge der uændret i årevis. Gennemgå den jævnligt, for eksempel ved generationsskifte, når en ejer vil arbejde mindre, eller når en ny partner skal ind.
Det sidste rammer også den, der har stiftet sit ApS alene. Så længe du er eneste ejer, er der ingen at aftale noget med. Den dag en medejer køber anparter, er det tid til at skrive aftalen.
Prisen på aftalen
“En ejeraftale koster en formue hos advokaten.” Det passer kun i den dyre ende. Spændet er bredt, og prisen stiger med kompleksiteten.
En dokumentudbyder sælger en ejeraftale-skabelon til 695 kr. ekskl. moms. Den udfylder du selv.
En juridisk onlinetjeneste laver ejeraftalen til fast pris på 1.995 kr. plus moms. Digital signatur er med, og en times onlinemøde med en advokat kan købes oveni.
Hos advokater begynder prisen omkring 8.000 kr. og stiger derfra. Beløbene er vejledende eksempler fra november 2026. De flytter sig med antallet af ejere, særlige klausuler og hvor meget der skal forhandles.
Den modsatte antagelse lyder “en gratis skabelon er nok”. Det kan den være, når I er to ejere med lige store andele og enige om det meste.
Du kan godt lave en ejeraftale i ApS selv med en skabelon. Den svarer bare kun på de spørgsmål, den selv stiller. En medarbejder med en mindre post, en ejer på fuld tid over for en, der kun skyder penge ind, eller en indviklet kursfastsættelse kræver mere end udfyldte felter.
Hver time hos en rådgiver bliver billigere, jo mere I har afklaret på forhånd. Det meste handler om at blive enige med hinanden, før uret går.
Start med rollerne. Aftal, hvem der bliver direktør, og hvem der sidder i bestyrelsen.
Skriv ned, hvad hver ejer skyder ind i kontanter, udstyr eller kunder. Aftal også, hvor mange timer hver især forventes at lægge i selskabet.
Løn og udbytte følger lige efter. En ejer på fuld tid synes sjældent, at et lige stort udbytte er fair over for en passiv medejer.
Til sidst kommer exit. Bliv enige om, hvad der sker, når én vil sælge, bliver syg eller mister lysten. Med de svar klar bruger advokaten timerne på formuleringerne frem for på jeres uenighed.
Det venskabet ikke kan afgøre for jer
Venskabet afgør, hvor let I taler sammen. Det afgør ikke, hvem der styrer selskabet med 51 %, eller hvad anparterne er værd, når én vil ud.
Den slags skal stå på skrift, før nogen af jer har noget at vinde ved at se det anderledes. En skabelon kan række langt for to ligestillede ejere. Skæve andele, en medarbejder der køber ind, eller en passiv medejer kræver mere.
Hvordan netop jeres anparter skal værdisættes, og hvem der får forkøbsret, kan ingen tekst afgøre uden at kende jeres selskab. Tag svarene om roller, indskud og exit med til en advokat eller revisor, og lad dem skrive aftalen færdig.